søndag den 14. oktober 2012

Vi kom godt herover via Manchester - med et lille 32 personers fly. I Manchester blev vi ekskorteret igennem lufthavnen (dog ikke i strakt arm) af en medarbejder, da vi skulle til flyet mod NY i en fart.

I NY tog vi en taxa ind til hotellet, som var MEGET centralt. Vi boede 500 m. fra Times Square, så den besøgte vi både dag og nat. Utrolig flot når det er mørkt.
Der var også en mega stor M&M butik, som Asger og Frida nød at besøge :-)

Efter første nat i NY, sad vi kl. 06.00 på en morgenmads cafe ... jetlag !!
Vi gik i 5 gr. varme ud til Hudson River, hvor vi fulgte den ned på syd Manhattan. Vi skulle finde High Line, som er en gammel togbane, der ligger over byen. Den er idag lavet om til en park, som er rigtig hyggelig at gå på.

Efter besøg i en gammel markedshal, tog vi taxa ned til Bryant battery, hvor vi skulle se Frihedsgudinden. Der var flere km. kø - så vi så 'hende' fra bredden.
Derefter gik vi op og så genopbygningen af World Trade Center.
Senere på dagen mødtes vi med min kollega Juri og hans familie på Starbucks til en kop kaffe og bagefter gik vi til Rockerfeller Center. Det var blevet mørkt og vi tog op til toppen... ca. 300 m. Utrolig flot udsigt over hele Manhattan.... se her:



3. dag gik vi op i Central Park (5 min fra hotellet), hvor vi lejede cykler. Vi tog hele parken rundt, som var overraskende stor - ca. 10 km.
Aftenen nød vi over på Brooklyn hos kusine Nana. Hun bor ualmindelig skønt ned til vandet og med udsigt til Manhattan skyline. Det var en dejlig aften med aftensmad og hygge.

Lørdag hentede vi en bil og satsede på at vi kunne finde ud af NY. Længe leve GPS !!!
Vi kørte mod Niagara Falls, igennem skov, skov og atter skov. Reklamerne lyver ikke - hold da op hvor er det flot med træer i grønne, brune, røde, gule og orange farver.
Det var en 8 timers tur med indlagte pauser. Vi er nu på den Canadiske side af Niagara, og vi kan se vandfaldet fra vores altan.
Vi har ikke set så meget endnu, da det er mørkt, men idag skal vi gå de få hundrede meter ned til vandet... I hører nærmere :-)

Der skulle gerne komme flere billeder, når jeg har fundet ledningen til kameraet (undskyld mor :-)

... og til sidst et tillykke til Helle med fødselsdagen igår :-)


 
 

1 kommentar:

  1. Har nu læst alt igennem, og ikke et ord om weaverfever.com er indflettet???? Hvad sker der.... det vigtigste er indenfor rækkevidde og det bliver ignoreret.
    Ellers virker det som noget af en bunke oplevelser der bliver fyldt på! Dog mangler der lidt om biler og HK i almindelighed!! Det kommer nok i højsædet i næste indlæg, glæder mig allerede :)

    PS. Frida, glem alt om nødder til at jorde et egern, det virker kun i Disney-sjov!!

    SvarSlet